Pas på med at raskmelde dig i jobcentret, hvis du er for syg til at arbejde

Ankestyrelsen foretog i 2016 en undersøgelse af en række afgørelser om raskmelding og ophør af sygedagpenge fra flere forskellige kommuner. Undersøgelsen viste, at der var fejl i 15% af sagerne. Så der kan være god grund til at stille sig kritisk til Jobcentrets afgørelser.

23.august 2018 | Af: Socialrådgiver Maj Jensen

Der har i en årrække været et stigende fokus på at få nedbragt udgifterne til sygedagpenge. Sygedagpengeperioden er blevet afkortet fra 52 uger til 22 uger, og der er indført stadigt skærpede krav til Jobcentrenes opfølgning i sygedagpengesager i form af både hyppigere samtaler i sygeperioden samt aktivering og afprøvninger af de sygemeldte. 

Mange medlemmer oplever det som et massivt pres, at skulle leve op til de krav Jobcentret stiller. Det kan være svært at takle, hvis man oplever at sagsbehandlingen i Jobcentret er præget af kontrol eller at Jobcentret sågar stiller spørgsmålstegn ved om man er syg og egentlig burde raskmeldes.  

Vi får i stigende grad henvendelser om sygemeldte medlemmer, der føler sig presset af deres sagsbehandler til at lade sig raskmelde. Problematikken om raskmelding kan vise sig på 2 forskellige måder:

  1. Medlemmet raskmelder sig selv efter pres fra sagsbehandleren, selvom de reelt ikke føler sig i stand til at arbejde eller stille sig til rådighed i A-kassen
  2. Sagsbehandleren raskmelder medlemmet og træffer formel afgørelse om ophør af sygedagpenge

Medlemmet raskmelder sig selv

Mange Jobcentre forsøger at overtale medlemmerne til at blive raskmeldt. Det kan være i forbindelse med opfølgningssamtaler eller det kan ske ved et kontinuerligt pres i forbindelse med aktivering eller lignende. Vi ser også ofte, at jobcentret presser for raskmelding i forbindelse med opsigelse og fritstilling. Det kan selvsagt være ret problematisk, hvis man ikke er parat til at arbejde og også økonomisk kan det få konsekvenser.

Hvis man ikke er helt rask, når man raskmelder sig i Jobcentret, kan konsekvensen nemlig være, at man efterfølgende lander imellem to stole. Man kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge, fordi man ikke kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og man kan samtidig ikke få genoptaget sine sygedagpenge, fordi man selv raskmeldte sig. 

Når man selv har raskmeldt sig, er det ydermere nærmest umuligt at vinde en ankesag, hvis man senere har fortrudt sin raskmelding.

Sagsbehandleren raskmelder medlemmet

Vi ser en tendens til at Jobcentrene har større fokus på at få afkortet sygedagpengeperioden tidligere og tidligere i sygeforløbet. Nogle medlemmer bliver simpelthen raskmeldt af Jobcentret dvs. Jobcentret træffer afgørelse om, at de ikke længere er syge, selvom både de selv og deres læge mener, at de stadig er for syge til at kunne arbejde. Vi ser en del af disse afgørelser, som vi anker og ofte vinder vi også sagerne i ankesystemet. 

I det følgende vil vi gøre rede for nogle af de regler, der gør sig gældende i sygedagpengeloven og hvordan man kan forholde sig, når man føler sig presset i systemet.

Om reglerne 

Sygedagpengene udgør 4.300 kr. ugentligt (højeste sats). Sygedagpengene er en midlertidig forsørgelsesydelse, som man kan modtage i 22 uger, herefter skal Jobcentret tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter bestemte regler. Sygedagpengene udbetales til den syge eller til arbejdsgiver, hvis man modtager løn under sygdom. Sygedagpengene er betinget af, at man er uarbejdsdygtig eller delvist uarbejdsdygtig på grund af sygdom

Jobcentret skal ifølge reglerne foretage løbende samtaler og vurdere om den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det er Jobcentret, der foretager vurderingen af, om man er uarbejdsdygtig, men jobcentret skal i den forbindelse indhente oplysninger til brug for deres vurdering, eksempelvis kan de indhente udtalelser fra læger, psykolog og den sygemeldte selv. 

Hvis Jobcentret mener, at man skal raskmeldes, kan de træffe afgørelse om at stoppe sygedagpengene. Jobcentret kan dog ikke kræve, at man selv raskmelder sig.

Pligter og rettigheder

Man er som sygemeldt forpligtet til at medvirke ved Jobcentrets opfølgning, også selv om man ikke selv modtager sygedagpenge, fordi man har løn fra sin arbejdsgiver. Man har dog som sygemeldt også ret til at blive inddraget og få medindflydelse på sin egen sag. Jobcentret skal også oplyse om regler (lovgrundlag) og rettigheder. I forbindelse med en afgørelse om sygedagpenge har man ret til at blive hørt (partshørt) og man har ret til at klage. Man har også ret til at få aktindsigt i sin egen sag. 

Gode råd og anbefalinger i forbindelse med raskmelding

  • Hvis du er i tvivl, om du kan raskmeldes og stå til rådighed, frarådes det at du raskmelder dig selv ved at underskrive en erklæring om raskmelding.
  • Det anbefales også, at du modsætter dig en "aftale" om raskmelding. Det kan eksempelvis være en "aftale" nedskrevet i plan fra Jobcentret i forbindelse med en opfølgningssamtale. Det anbefales, at du skriftligt gør sagsbehandleren i Jobcentret opmærksom på, at du ikke kan raskmelde dig.
  • Vær opmærksom på, at hvis du søger arbejde, vil Jobcentret med stor sandsynlighed kræve at du raskmeldes.
  • Føler du dig presset af sagsbehandleren i Jobcentret, anbefales det at du søger råd i din Fagforening.
  • Det anbefales, at du ved længerevarende sygdom forud for en raskmelding, rådfører dig med A-kassen og din læge.
  • Det anbefales, at du tager en bisidder med ved samtaler i Jobcentret.

I denne sektion: