Hvem kan optages i safu?
Hvis du ønsker at blive optaget i safu, skal du opfylde disse optagelseskriterier:
- Du skal være ansat efter funktionærloven eller på funktionærlignende vilkår.
- Du skal være ansat på en privat virksomhed, hvor der IKKE er indgået overenskomst med en anden fagforening.
- Du er uddannelsessøgende uden for LO's område og andre FTF-områder. Se safu's vedtægter
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte safu's sekretariat på safu@safu.dk eller på telefon 33 70 73 00.
safu's hovedorganisation
safu er medlem af FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Mere end 100 forskellige fagforeninger og forbund arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. FTF arbejder for et bedre arbejdsliv og et bedre velfærdssamfund. På mange niveauer - både lokalt og centralt - sætter FTF sit præg på samfundet. For sammen kan 450.000 mennesker gøre mere end hver for sig. FTF er partipolitisk uafhængig.
safu er ligesom FTF partipolitisk uafhængig - fordi politik er en personlig sag og fordi uafhængighed giver styrke.
En funktionær i FTF kan være en fuldmægtig i en bank i Roskilde - en tjenestemand kan være en politiassistent i Odense. En jordemoder i København er også et FTF-medlem, ligesom en jordbrugstekniker i Sønderjylland.

