Om safu

Hvem kan optages i safu?

safu står for sammenslutningen af funktionærer. Du kan blive optaget i safu, hvis du opfylder følgende optagelseskriterier:

  • Du skal være ansat efter funktionærloven eller på funktionærlignende vilkår.
  • Du skal være ansat på en privat virksomhed, hvor der IKKE er indgået overenskomst med en anden fagforening.
  • Du er uddannelsessøgende uden for LO's område og andre FTF-områder. Se safu's vedtægter

Skulle du være i tvivl om du kan blive medlem, kan du kontakte os på telefon 33 70 73 00 eller på mail safu@safu.dk.

safu's hovedorganisation

safu er medlem af FTF, som er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat ansatte. 70 forskellige fagforeninger og forbund arbejder i FTF sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. FTF arbejder for et bedre arbejdsliv og et bedre velfærdssamfund. På mange niveauer - både lokalt og centralt - sætter FTF sit præg på samfundet. For sammen kan 450.000 mennesker gøre mere end hver for sig. FTF er partipolitisk uafhængig.

safu er ligesom FTF partipolitisk uafhængig - fordi politik er en personlig sag og fordi uafhængighed giver styrke.

En funktionær i FTF kan være en fuldmægtig i en bank i Roskilde - en tjenestemand kan være en politiassistent i Odense. En jordemoder i København er også et FTF-medlem, ligesom en jordbrugstekniker i Sønderjylland.