To interessante undersøgelser er fremkommet inden for den seneste tid. Dels fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at vi har en kæmpe udfordring med mere end 180.000 ufaglærte og unge, der kun har en studentereksamen. Og dermed står uden de rette forudsætninger for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Dels viser en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og AKF (Anvendt Kommunal Forskning) en indtil nu overset problemstilling, med deprimerede mænd, der har svært ved at komme ud af ledighedskøen.
Fælles for begge problemstillinger er, at hvis vi samfundsmæssigt ikke tænker nyt og anderledes, så ender vi med at få øgede offentlige udgifter og lavere arbejdsstyrke end nødvendigt. Eller sagt omvendt: der er et potentiale for ”fødderne af os”, for både at spare offentlige udgifter og øge arbejdsstyrken.
Henrik Lindegaard Andersen fra AKF påpeger, at ” Når mændene bliver afskediget, stiger risikoen for depression, og hvis de først bliver ramt af en depression, får de klart sværere ved at komme tilbage i job”. Tal fra Ankestyrelsen bekræfter, at de ledige, deprimerede mænd har en høj risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. I over halvdelen af tilfældene, hvor mænd mellem 20 og 49 år får tilkendt førtidspension, er årsagen en psykisk lidelse.
”Det er kendt, at mænd i højere grad bliver helbredsmæssigt påvirket af ledighed end kvinder. Måske fordi de stadig har større økonomiske forpligtigelser i familien, og arbejdsløshed derfor lægger et større pres på dem”, siger Henrik Lindegaard Andersen.
Vejen ud er bedre koordinering og sund fornuft.
Henrik Lindegaard Andersen fortsætter: ”at der kan være samfundsøkonomisk fornuft i at styrke indsatsen, så landets beskæftigelsescentre bliver bedre til at hjælpe de deprimerede mænd tilbage i arbejdstøjet. Det kan bl.a. foregå ved at uddanne sagsbehandlerne i at håndtere ledige med psykiske problemer og ved, at den ledige er knyttet til én fast sagsbehandler, så der opstår et fortrolighedsforhold og et bedre samarbejde mellem de to”, siger han.
I dag er de tørrer tal, som undersøgelsen viser, at sandsynligheden for at finde job er omtrent en tredjedel lavere for mænd med en depression. Og mænd har næsten dobbelt så høj risiko for helt at forlade arbejdsmarkedet end kvinder.
AE’s kortlægning af fremtidens arbejdsmarked holdt op imod de mange ufaglærte og unge uden en jobrelevant uddannelse viser, at virksomhederne vil afvise denne gruppe med ringe livsvilkår og dårligt samfundsøkonomisk udsigt til følge.
Professor Kaj Pedersen fra CBS forudser, at Danmark har kurs mod et kæmpe samfundsproblem, hvis ikke der bliver grebet ind.
”I dag er ungdomsarbejdsløsheden jo nøjagtigt lige så stort et problem som dengang i 1979, hvor efterlønsordningen blev vedtaget for at skabe plads på arbejdsmarkedet for de unge. Alligevel diskuterer vi, hvordan vi kan fastholde flere og flere ældre, uden at tænke på, hvordan vi skaffer pladser til de unge," siger han til Politiken.
Op gennem 1970’erne, 80’erne og 90’erne steg uddannelsesniveauet i landet. Sådan er udviklingen desværre ikke fortsat. De seneste 10 år er det rent ud sagt gået den forkerte vej
"Hvis vi ikke får hævet uddannelsesniveauet i de kommende ti år, så risikerer vi at stå med et ungdomsproletariat, hvor unge står og fylder varer i poser for folk i supermarkederne og andre tilsvarende job. Det giver et ringe arbejdsliv for den enkelte og skaber ikke værdi for samfundet," siger direktør Lars Andersen, AE, til Politiken.
Og konsekvensen af det uddannelsesmæssige tilbageskridt er økonomisk til at tage og føle på: Manglen på uddannet og faglært arbejdskraft kan i værste fald koste samfundet 20 milliarder kroner i lavere vækst og velstand.
Så nytænkning er en nødvendighed, hvis vi vil bevare værdierne både menneskeligt og økonomisk i samfundet.
