Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser med al tydelighed, at ældre har sværere ved at få et nyt job. Kun hver fjerde nyledige i gruppen 55-59 år får nyt job inden for de første tre måneder af ledighedsperioden.
De ældre på arbejdsmarkedet, i alderen fra 55-64 år, er sammen med de helt unge på mellem 16-19 år, de grupper, der har sværest ved at komme tilbage i job, når de først er blevet ledige. Det gælder uanset om man måler på 3, 6, 9 eller 12 måneders basis. AE’s opgørelse er lavet med baggrund i Beskæftigelsesministeriets tal.
Andelen der i snit kommer i job efter tre måneders ledighed, er på kun to år faldet fra godt 42 procent til ca. 30 procent.
Samtidigt viser tallene, at ledigheden i samme periode er steget med 90.500 såkaldte fuldtidspersoner. Målt på et årligt gennemsnit er ledigheden fra 2009 til 2010 steget med 33.500 fuldtidspersoner.
Dette sætter endnu engang regeringens efterlønsudspil i relief. Udover det moralsk forkastelige i, at regeringen i sit forslag ikke vil kompensere de lønmodtagere, der har indbetalt ekstra i a-kassebidrag i årene 1982 til 1999, så er der en stor udfordring i, at man vil afskaffe efterlønsordningen, når arbejdsmarkedet reelt ikke efterspørger flere hænder.
Hvis ikke konjunkturerne forbedres kraftigt i de kommende år, vil kombinationen af forkortet dagpengeperiode, afskaffelse af efterlønsordning og stigende ungdomsarbejdsløshed ende med at blive en social bombe under det velfærds Danmark, som generationerne før os har bygget op. Og ordet flexicurity kan i stedet flyttes fra den politiske ordbog over til historiebøgerne under afsnittet om en god dansk model, der kunne så meget, men aldrig fik lov, da det virkelig gjaldt.
